Alle kender vel de museumsglas med fostre eller sære dyr i en væske, eller som de hedder: vådpræparater.
Der findes forskellige metoder til at konservere dyr i en væske. Den mest brugte er en 70% alkohol opløsning, men også formalin eller glykol bliver anvendt. Ulempen med formalin er dens kræftfremkaldende egenskaber. I både formalin og alkohol vil farvene i præparatet falme.
Teknikken bliver mest anvendt til reptiler og hvirvelløse dyr. De dyr, der, som regel, er svært eller umuligt at udstoppe.
Mus i 70% etanol
Derudover kan man med forskellige andre opskrifter kreere væsker som gør mere end bare konservere.
En ‘Kajserling’ væske f.x. holder bedre på farvene, dens ulempe er at fedtvæv farves meget lyst.
Mus i Kajserling
Hvis man kigger på næste billede kan forskellen mellem disse to teknikker tydeligt ses. Begge præparater er fremstillet omkring samme tidspunkt. Det er Kajserling til venstre.
Der findes også en teknik som hedder klaring og farvning. Efter indvoldene er blevet fjernet bliver dyret behandlet med, først en klaringsvæske, bagefter en farvningsvæske og til sidst bliver det opbevaret i glykol. Formålet er at gøre skelettet synligt.
‘Klaret’ fisk