Garvning er den proces hvor man bearbejder hud (skind) med kemikalier, så det bliver til læder. Selvom brugen af skind som tøj blev anvend igennem årtusinder er garvning kendt siden ca. 7000 BC.
Den første rigtige garvning foregik med egebark som indeholder tanniner – en imprægnerende stof – og senere kom brugen af Alluminium (som i alun, en kalium/alluminium-salt) og Krom (som i forskellige krom(III)salte).
Her kan det siges at kromgarvet læder er mere modstandsdygtigt og blødere end huder der er garvet med andre garvestoffer.
Garvning er kendt som yderst forurenende og i dag findes der også forskellige forblandede kemikalier – med betydelig lavere miljø-giftighed – som kan anvendes.
Processen er enkel: huden bliver renset for fedt og bindevævsrester og får eventuelt en behandling som fjerner hårene. Derefter bliver huden lagt i et picklebad, renset igen og lagt i et garvebad. Efter et par dage bliver huden taget op, tørres og gøres smidig.
Garvede huder med hoved og poterne er en eftertragtet jagttrofæ.
Min hjemmelavede Ula i rustfrit stål med skæft af hvidtjørn
Skind af vildsvin, til tørring
Som ‘Kongens’ garver på Gøngemarked i Lundby