Frysetørring er den teknik hvor man tørrer materialer, ved at fryse dem ned og efter-følgende fordampe vandet under vakuum, uden at det vand kommer i den flydende fase.
En frysetørrer som er næsten tømt. Fra ‘loftet’ hænger
temperatursonder. De bruges til at følge processen.
Lidt teori:
Vand har tre faser, fast (is), flydende (vand) og gas (vanddamp).
Når et emne tørrer i luften, risikerer man at dette emne kollapser (krymper) på grund af interne kræfter i vandet.
Ved at sørge for at vand ikke er ‘vand’ når ting tørres, men at det går direkte fra den faste fase til gas-fasen, forebygger man denne kollaps.
Teknikken bliver, i museumsverden, mest brugt til tørring af vanddrukken træ (som fx. vikingeskibene i Roskilde fjord), men bruges også til tørring af bøger (efter vandskader) og gammelt skind (mosefund). Disse genstande kræver dog ofte, først en imprægnerende behandling med PEG (polyetylenglykol).
Derudover bruges teknikken i kommercielt øjemed i produktionen af insulin og ved fremstilling af måltider til astronauter og hikere, samt, for eksempel, pulverkaffe og -te.
Jeg bruger frysetørring til konservering af små fugle, reptiler og arthropoder (insekter, edderkopper mm.) samt tørring af planter.
På mit værksted har jeg en primitiv fryssetørrer, uden vakuum. Resultaterne er lige gode men procestiden er væsentlig længere.
Herunder nogle eksempler af et frysetørret dyrj.
Snog
Hugorm
Havslange
Sugemalle (ingen øjne endnu)
Musvit (ingen øjne endnu)
En frysetørrede vandmand