Velkommen

DANAKONS er et autoriseret zoologisk og naturhistorisk konserveringsværksted.

Opgaverne som påtages varierer mellem konservering af dyr, montage af jagttrofæer, garvning af skind og kopiering af fx. stenalder redskaber, men også fremstilling af knivskæfte af rådyrben og opspænding af insekter, hører til mit fagområde.

Der anvendes forskellige teknikker til konservering. Udstopning, frysetørring, macerering og vådpreparering er nogle, men jeg arbejder blandt andet også med indstøbning og plastinering.

Også rensning, reparation og restaurering af gamle udstopninger, er noget jeg kan tage mig af.
Og så har jeg, indimellem, repareret andre ting som egentlig ikke længere kunne repareres.

Derudover er jeg ved at lave en serie med kyllinger, som udviser særdeles menneskelige karakterer. Mere herom under afsnittet ‘konservering’.

DANAKONS er medlem af Dansk Zoologisk Konservatorforening.

    

DEN FLYVENDE HOLLÆNDER er firmaets anden afdeling, som laver lysdesign og scenografi.

Jeg designer lys til teater, musik og dans, samt design af havebelysning. Blandt de stykker jeg har designet lyssætning til findes ‘Grease’ og ‘West Side Story’. Derudover en række af danske teaterstykke som free-lance lysdesigner og scenograf i samarbejde med instuktører som Niels ‘Vandrefalk’ Andersen, Lars Illum, Jan Fogt, Lars Von Trier og Jens Arntzen.

I de sidste år har jeg været fast involveret i Haslev Festspil som lysdesigner og sceneteknikker i det smukke Ridehus på Gisselfeld Slot.
Holger Drachmanns ‘Der var en gang’ som skal opføres i efterårsferie 2013, bliver mit fjerde festspil efter ‘Gøngehøvdingen’ (’07), ‘Troldtøjet’ (’09) og ‘Aladdin’ (’11).

    

Til sidst beskæftiger Den Flyvende Hollænder sig med udstillingskonsult, blandt andet som fast konsulent på Køng Museum.